Lørdag d.2. juni 2012 kl 15, lød startskudet til 1. udgave af Høje Kolstrup Løbet. Med et deltageantal på ca. 100 løbere var arrangørerne mere end tilfredse. En ny tradition var født af de 3 arrangøre Erik Uldall Hansen, Jesper Steffensen og Tommy Juel Kristensen. Alle 3 har løbet alle mulige former for løb lige fra det mindste byløb på 3 km. til et af europas største marathons Berlin Marathon. Med det som erfaringsgrundlag, var alle forudsætningerne tilstede, for de 3, til at skabe en højkvalitativ succes på Høje Kolstrup. Formålene for løbet var ganske få men simple: At skabe et løb for alle, uanset træningstilstand, alder eller baggrund af høj kvalitet, med udganspunkt for børn, familier og hygge. Dog ikke et løb som man kender fra alle de lokale byfester med 3-5-8 km distancer. Det skal være nemt og overskueligt for alle, børn som voksne. Kort sagt: HØJE KOLSTRUP LØBET. 🙂

Med et støt stigende deltagerantal, rundede løbet i 2014 de 200 deltager, og med over 500 personer tilstedet på Aktiv Torv blev rammerne helt fantastiske.